Når kroppen holder fast i smerte

Trinitas analgesi-metoden – en ny måde at regulere smerte på

Hvorfor smerte fortsætter

Ved vedvarende smerter kan kroppen komme i en form for beredskab. Muskler og bindevæv kan blive mere spændte og mindre elastiske, så vævet opleves stift eller sejt, og bevægelse kan føles mere følsom. Forskning med blandt andet shear wave elastografi viser forskelle i muskel- og fascie-stivhed hos personer med kroniske smerter, hvilket tyder på, at vævets egenskaber kan ændre sig over tid. (Kilde: National Library of Medicine)  

Det betyder ikke, at kroppen er gået i stykker – men at den forsøger at beskytte sig gennem øget spænding og følsomhed.

Ved kroniske smerter kan kroppens egen evne til at dæmpe smerte også blive svækket. Normalt hjælper nervesystemet med at regulere og nedtone smertesignaler, men denne mekanisme fungerer ofte mindre effektivt ved langvarige smerter. Forskning peger på, at mange mennesker med vedvarende smerter har en reduceret naturlig smerteregulering. (Kilde: ScienceDirect)

En ny behandlingsform for smerteregulering

Trinitas-analgesi-metoden arbejder med at afspænde væv og dæmpe smertereaktionen gennem en rolig, guidet proces med:

• Målrettet vejrtrækning.
• Fokuseret opmærksomhed på smerteområdet.
• Kropslig fornemmelse indefra (interoception).
• Små indre bevægelser og blid muskelaktivering.

Behandlingen handler samtidig om at lære kroppen at afspænde vævet indefra. Gennem rolig vejrtrækning, koncentreret fokus og små indre muskulære bevægelser kan klienten gradvist påvirke spændingstilstanden i bindevævet og skabe mere fri bevægelse uden at presse kroppen.

Når du ændrer måden du trækker vejret på og kombinerer det med præcise bevægelser, ændrer du også de sanse-signaler (sensorisk input), som sendes fra kroppen til hjernen. Forskning tyder på, at langsom/dyb vejrtrækning kan påvirke autonom funktion og smertebearbejdning. (Kilde: Oxford Academic)

Kropsopmærksomhed/interoception er desuden en relevant del af smerteregulering: forskning, der kobler mind-body-praksisser, interoception og smerte, peger på interoception som en mulig mekanisme i arbejdet med kroniske smerter.

(Kilde: National Library of Medicine)

Hvordan metoden kan støtte neuroplasticitet

Når respiration, opmærksomhed, kropslig sansning og små indre bevægelser kombineres, skabes nye og roligere sanseoplevelser i nervesystemet. Hjernen kan gradvist lære at tolke signaler fra kroppen som mindre truende. Denne evne kaldes neuroplasticitet – hjernens mulighed for at ændre forbindelser og reguleringsmønstre gennem nye erfaringer.

Forskning inden for smertevidenskab viser, at ændret sensorisk input, øget kropsopmærksomhed og påvirkning af autonom funktion kan understøtte central smertemodulation og neuroplasticitet. Over tid kan det føre til mindre spænding i kroppen, bedre bevægelse og en mere stabil smerteregulering. (Kilde: National Library of Medicine)

Trinitas-metoden kombinerer flere elementer, som forskning viser har betydning for smerteregulering. Ved at arbejde med sanseinput, kropslig opmærksomhed, bevægelse, vejrtrækning og nervesystemets regulering støttes kroppens evne til gradvist at skabe nye og mere hensigtsmæssige smerteresponser.

Målet med behandlingen er ikke at presse kroppen, men at give nervesystemet nye og mere trygge erfaringer. Når kroppen gradvist oplever mindre alarm og mere bevægelsesfrihed, kan smertereaktionen ændre sig over tid.