Kurset introducerer en ny reguleringsbaseret metode til behandling af ryg- og lændesmerter med fokus på trinvis eksponering gennem målrettet sanseinput og central smertemodulation.
Ved vedvarende lændesmerter ses ofte øget central følsomhed, ændret bevægelsesadfærd og en forstærket trusselsvurdering i relation til belastning og bevægelse. Smerteoplevelsen vedligeholdes derfor ikke alene af vævsforhold, men også af centrale reguleringsprocesser.
Kurset præsenterer en tilgang, hvor gradvis eksponering kombineres med målrettet sanseinput og bevægelsesintegration for at reducere trusselsvurdering og understøtte aktivering af kroppens inhibitoriske netværk.
Tilgangen kan integreres i eksisterende klinisk praksis og anvendes ved både akutte og langvarige ryg- og lændesmerter.
Kurset henvender sig til behandlere, der arbejder klinisk med ryg- og lændsmerter og ønsker at udvide deres faglige repertoire med en helhedsorienteret, evidensbaseret og neurofysiologisk tilgang. Kurset henvender sig desuden til behandlere, der ønsker at introducere en ny behandlingsmetode i klinikken, samt til 3.-årsstuderende i TCM og klassisk akupunktur.
Kurset giver efteruddannelsestimer hos Praktiserende Akupunktører.
Lændesmerter er blandt de hyppigste årsager til funktionsbegrænsning og sygemelding. Forskning viser, at vedvarende rygsmerter ofte er forbundet med ændret central bearbejdning, nedsat descenderende hæmning og bevægelsesrelateret undgåelsesadfærd.
Metoden tager udgangspunkt i, at smerte påvirkes af både sensorisk input og hjernens fortolkning af belastning. Gennem gradueret eksponering og differentieret bevægelsesoplevelse kan den centrale forstærkning af nociceptive signaler reduceres.
Efter modulet kan metoden implementeres direkte i klinisk praksis.
Efter modulet kan deltageren:
Kursusmaterialer sendes via e-mail en uge før kurset.