Uddannelsen Specialist i Trinitas sensorisk-neuro-somatisk smerteterapier opbygget af flere moduler, hvor hvert modul repræsenterer et specialiseret fagområde. Uddannelsen har fokus på kroppens individuelle reaktioner på smerte – både psykiske og fysiske – samt på de mekanismer, der aktiverer kroppens egne smertelindrende systemer.
Uddannelsens fundament er Trinitas-analgesi-sansen og den tilhørende metode. Metoden bygger på en helhedsorienteret forståelse af smerte og understøtter kroppens naturlige regulerings- og lindringsprocesser.
Der arbejdes målrettet med forståelse og behandling af neurologiske smerter, nociceptive smerter samt postoperative smerter. I hvert modul præsenteres og indlæres en specifik smertelindrende behandlingsmetode, der er tilpasset modulets faglige fokus og som kan anvendes direkte i klinisk praksis efter gennemførelse af modulet.
Uddannelsens moduler kan gennemføres samlet som en fuld specialistuddannelse eller tages enkeltvis, idet hvert modul er selvstændigt og fagligt dækkende. Samtlige moduler har forankring i den nyere Trinitas-smertelindringsmetode og bygger på en integreret sensorisk, neurologisk og somatisk tilgang.